Tilmelding











Nye Medlemmer

Har du lyst og evner til at synge med?

Så meld dig til optagelsesprøve.

Gå ikke glip af muligheden for at indgå i et musikalsk fællesskab hvor det musikalske talent udvikles og hvor daglig trivsel og store rejseoplevelser går hånd i hånd.

Konservatoriets Spirekor
Spirekoret er for piger i 3. – 4. klasse.
Der er korprøve fredag kl. 14.30 – 15.30 og der undervises ca. 10 gange på en sæson. Sæsonen starter ca. 1. oktober.
Undervisningen koster 200 kr. for en sæson.
Der kræves ingen forkundskaber, men man skal til en stemmeprøve inden man kan starte i Spirekoret. Tilmelding til stemmeprøve senest 1. september.

Konservatoriets Korskole
Korskolen er for piger i alderen 4. - 6. klasse.
Der er korprøve hver onsdag kl. 15.30 - 16.30.
Undervisningen koster 350 kr. for en sæson, som cirka følger skoleåret.
Udover stemmeprøven kræves ingen forkundskaber for at blive optaget.

Konservatoriets Pigekor
Pigekoret er for piger i alderen 12 - 19 år, minimum 6. klasse.
Der er korprøve hver tirsdag kl. 15.45 - 17.45.
I travle perioder kan forventes ”lektier”.
Medlemskab af koret koster 600 kr. for en sæson, som cirka følger skoleåret. Der vil desuden være udgifter til korrejser.
Der er optagelsesprøve til koret.

Optagelsesprøve
Der afholdes optagelsesprøve til Konservatoriets Pigekor og Konservatoriets Korskole i maj/juni måned hvert år. Stemmeprøve til Spirekor afholdes i starten af september. 
Korleder Lone Gislinge laver en stemmeprøve hvor man synger en kendt sang. Man må gerne forberede sig på 1. vers af én af flg. sange: ”I østen stiger solen op”, ”Et barn er født i Betlehem” eller ”Jeg ved en lærkerede”. Man skal desuden eftersynge forskellige tonekombinationer, synge i både højt og dybt toneleje samt synge uden støtte fra klaveret.
Søger man optagelse i Pigekoret testes endvidere evnen til at indgå i flerstemmighed samt vejrtrækning og stemmebrug.

Spørgsmål
Vi håber at hjemmesiden giver svar på evt. spørgsmål. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte korleder Lone Gislinge - se “kontakt”.
Efter din tilmelding vil du blive kontaktet for aftale om tidspunkt for stemmeprøve.

Facebook